Måltiderne skaber grobund for læring
6’eren skaber gode rammer om måltiderne. Alle måltiderne spises på stuerne, hvor der lægges vægt på det, at være samlet i en spisesituation. Her er der fokus på blandt andet bordskik, vente på tur, dialog – i det hele taget det, at der er ro på stuen, og at der er en hyggelig atmosfære.
Børnene er selv en del af forberedelsen op til måltiderne. De hjælper med at dække rullebord, samt at dække bordene på stuen. Dette bidrager til børnenes sociale og motoriske udvikling.
Sund mad giver energi, sundhed og trivsel
Måltider med sund mad og gode oplevelser i, har stor betydning for børnenes sundhed og trivsel.
For at skabe struktur og fællesskab har vi faste spisetider. Vores måltider er fordelt over 3 gange hen over børnehavedagen – børnene har selv mad med hjemmefra
- klokken 9 Formiddagsmad
- klokken 11.-11.30 Madpakker
- klokken 14 Eftermiddagsmad
Der er mulighed for at spise morgenmad i børnehaven i tidsrummet klokken 6.15-7.15. Der er diverse sunde morgenprodukter at vælge mellem.
Er der specielle hensyn der skal tages til dit barn i forhold til mad, samarbejder vi gerne om dette. Som institution opfordrer vi jer forældre til, at lave en fornuftig og sund varieret madpakke, som er nem for barnet at håndtere selv.